Blandt de emner, som Wittgenstein tog op i de sidste år, var farverne - ikke som faktiske farver eller i den fænomenologisk-spekulative forstand, vi kender fra Goethes farvelære, men som sprogspil, mulige og umulige sproglige udsagn. Det, der optager ham, er , hvad vi med farverne som eksempel kan sige og skabe mening i og konsensus om, hvilket - på vanlig Wittgensteinmaner - fører ham til en række undersøgelser i sprogets logik, ofte ansporet af såkaldte 'gådesætninger', der viser at de forskellige farver implicerer forskellige sprogspil.