to forskere ved Københavns Universitet Kristin Veel og Henriette Steiner påbegyndte en email-korrespondance, da første lockdown blev annonceret. Korrespondancen udviklede sig og blev til et personligt og fagligt forsøg på at forstå, hvad, det var, som skete, mens det skete. Den blev til en bog, som trækker tråde til alt fra arkitektur, krydstogtsskibe til dating apps. Bogen fortæller forfatternes egen historie, som også er andres historie, for vi var fælles om at opleve en hverdag og et samfund, hvor alt ændrede sig fra den ene dag til den anden med
afstandskrav, isolation og sygdomsfrygt.

Corona og lockdown var ikke bare pause i en travl verden og hverdag. Det var også et eksperiment udi at finde nye måder at dyrke sociale relationer og samvær på. Et eksperiment, som blotlagde kultur, samfunds- og klasse-strukturer, udstillede de i forvejen ensomme, lagde ekstra pres på familier med børn og ændrede vores forbrugsmønstre. Vi lærte om helt basale behov. At nærvær og kram er noget, alle har brug for. Og det er en væsentlig forringelse af livskvalitet at skulle undvære. Samtidig lærte vi at bruge nye digitale teknologier eller tilpassede eksisterende, så vi både var i stand til at vedligeholde sociale relationer og passe et arbejde på nye måder.

Selvom corona ikke længere betegnes som en samfundstruende sygdom, er vi stadig i en proces med at forstå virusset og lockdown som fænomener, der har forandret os. Berøring i coronaens tid har ikke alle svar, men den stiller væsentlig spørgsmål og perspektiverer de strukturer som pandemien blotlagde.