Dette gælder også for Lynn Marie Smith. Rusen er vidunderlig: Alle er smukke og kærlige, og intet ondt kan nå hende. Men snart er hun dybt afhængig af stoffet, og de mål, hun havde for fremtiden, bliver ligegyldige.

Da hendes udsvævende liv har stået på i et par år, begynder hendes krop at sige fra. Hun taber sig, får hallucinationer, humørsvingninger, panikanfald, forfærdelige mareridt, bliver psykotisk og til sidst indlagt på psykiatrisk afdeling.

Her bliver hun hjernescannet for at se, om hun har taget skade af sit stofmisbrug - og resultatet er et chok for hende: Trods sine kun 22 år har Lynn en hjerne, der ligner en kvindes på 65, som har haft adskillige slagtilfælde.