Beskrivelse af Arabien er Carsten Niebuhrs officielle rapport om Den Arabiske Rejse, oprindeligt udgivet på tysk i København 1772. Den udkommer nu for første gang på dansk i samme pragtudstyr som Rejsebeskrivelse fra Arabien...

Beskrivelse af Arabien er lige så morsom og skarpt iagttaget som Carsten Niebuhrs Rejsebeskrivelse..., hvis to store bind Forlaget Vandkunsten udsendte i 2003 og 2005. I bogen forsøger Niebuhr at besvare de 100 spørgsmål om arabisk kultur, sprog og natur, som Frederik den Vs ekspedition til Det lykkelige Arabien 1761-1767 fik med på rejsen.

Niebuhrs svar handlede om alt mellem himmel og jord, for han måtte også forsøge at svare på spørgsmål inden for sine omkomne rejsefællers områder. Han skrev om hvorvidt Bibelens tobenede bjergmus faktisk eksisterer og om det er muligt at finde stedet hvor israelitterne krydsede Rødehavet. Han skrev om jøder, zarathustrianere og kristne, han skrev om omskæring som tværreligiøst fænomen, om geografi, politik, sprog og planter og om betydningen af flerkoneri blandt araberne:

»Flerkoneriet er i Morgenlandene ikke så almindeligt som man måske tror i Europa. Thi uagtet nogle muhamedanere over for mig har pralet af denne deres frihed, så har andre der var rige nok til at kunne have mere end én hustru, åbenhjertigt indrømmet over for mig at de ikke ville have levet så lykkeligt med flere som med én. Man finder derfor i middelstanden kun få der har mere end én hustru, og også blandt de fornemme er der mange der nøjes med én hele livet. De er ifølge loven forpligtet til at underholde alle deres hustruer anstændigt og sove med hver af dem én gang om ugen. Det er en pligt der er for tung for mange muhamedanere, for de gifter sig enten meget unge, eller faderen køber en slavinde til sin søn for at undgå at denne søger bekendtskab med liderlige kvindfolk. Man har en tradition for at Muhammed, som må have været en dårlig naturkyndig, skal have sagt: En mand bliver ligesom en brønd mere og mere givtig, jo mere han så at sige udtømmes. Men muhamedanerne udtømmer sig imidlertid i den grad i deres ungdom at folk på tredive ofte måtte besvære sig hos vores læge over manglende evne.«