Bogen tager udgangspunkt i den strenge sædeligheds-lovgivning under den tidlige danske enevælde, hvor førægteskabelig seksualitet og ægteskabsbrud efter Bibelens anvisninger blev straffet med åbenbar skrifte, bøde, fængsel, landsforvisning eller døden. Men hvor den religiøse synd i begyndelsen af 1700-tallet var det centrale, blev det i slutningen af 1700-tallet vigtigere for styret at sætte de ugifte forældre i stand til at forsørge de uægte børn. Det ledte til en afkriminalisering af ugiftes første og andet seksuelle forhold i 1812, der i bogen kobles med en generel sekularisering af den enevældige konges politiske legitimitet. Nina Javette Koefoed, ph.d., er adjunkt på Institut for Historie og Områdestudier ved Aarhus Universitet. Modtager af Krakaprisen 2005. Fra priskomiteens begrundelse: "Der skabes opmærksomhed på børns forsørgelse og på de uægte børns vilkår og større ligeret. Parallelt hermed dokumenteres, at faderskabet udvikler sig fra at blive opfattet som reelt ægteskabsløfte til forsørgelsesansvar over for barnet, men ikke over for kvinden. Denne udvikling, der er helt original og ikke tidligere har været påvist i Danmark, tegnes med en historikers og arkivrottes sikre hånd. Med et omfattende og vanskeligt tilgængeligt arkivmateriale argumenterer Nina Kofoed i detaljer overbevisende for denne overordnede udvikling...Afhandlingen igennem forholder forfatteren sig selvstændigt og originalt til komplicerede historieteoretiske positioner, der udfoldes og diskuteres igennem analyserne og det empiriske materiale uden at blive påtrængende. Kønnet står klart, men diskret frem som det sted, hvor de afgørende skred sker."