fungerer som en guide til værkerne og som en udvidelse af dem.

Bogen indledes med en tekst af Camilla Jalving der blandt andet skriver :
“Naivt, naivistisk og barnligt, sådan lidt håbløst malet.” Sådan har Devantier selv karakteriseret sit maleri… Der kan være noget om snakken, ser man de mange farvestrålende malerier igennem bunken af tegninger for den sags skyld. Med deres tilsyneladende oprigtige sirlighed fremstår de lidt klodsede og så overraskende fri for ironi og den form for tungen-i-kinden distance, som man ellers kunne forvente, når en kunstner begiver sig i lag med at male figurativt i et nærmest overtydeligt formsprog. Alligevel er usagnet en sandhed med modifikationer. For selvom Devantiers malemåde kan fremstå barnlig, er den alligevel præget af grafisk præcision og en særdeles veludviklet farvesans. ”