der i børns omfattende forhandlinger og deres lege?
En analyse af disse spørgsmål er en central del af pædagogens muligheder for at støtte udviklingen af børns selvværd og social-kulturelle kompetence.
Forfatteren, der er antropolog ved Danmarks pædagogiske Universitet, har over et halvt år været tæt på en gruppe børnehavebørn for at forske i og synliggøre netop dette felt. Den teoretiske tilgang bygger på Pierre Bourdieus tænkning, der mere og mere finder indpas i den pædagogiske selvforståelse.
De mange cases er med til at skabe en naturlig indsigt, en vedkommenhed, og en medtænken i forhold til forfatterens opdagelser. Det er forskning, når det er bedst. Og pludselig giver begrebet "forskningstilknytning" mening.
En nødvendig bog for ikke mindst pædagoger og studerende. Men også andre faggrupper, der har med mennesker at gøre, vil helt sikkert have gavn af denne forskning.