gamle forfatterlexika Worm, Nyerup/Kraft og Erslew. Herigennem får læseren også et billede af hvordan begrebet 'forfatter' er blevet forvandlet fra 'lærd mand' til en levebrødsforfatter. Flere af hovedskikkelserne i fremstillingen, især bibliotekarerne Rasmus Nyerup og Fredrik Ekkard var frisindede ånder, og der er lagt vægt på at påvise, hvordan de forsøgte at udnytte bibliografier - især bibliografisk klassifikation - til at kritisere religionens fortrinsstilling. Der argumenteres for at Trykkefrihedsforordningen af 1799 havde en meget kraftigere undertrykkende virkning end antaget af mange historikere, og det vises at selv det at formidle nøgen bibliografisk information kunne være forbudt - 'farlig bibliografi'. Med videnskabens forandring fra spekulativ videnskab til erfaringsvidenskab fik bibliografisk arbejde en meget mere central stilling, og anvendelsen af bibliografiske referencer, 'citationer', blev et vigtigt element i videnskabelige værker. Senere bibliografier som Bibliotheca Danica (1877ff) analyseres, og det vises hvordan datidens nationale ideologi kan udlæses af den måde, bibliografien er ordnet på. Kernen i det hele er undersøgelsen af datidens behov for at få information om, hvilke bøger og tidsskrifter der udkom. Formidlingen af den bibliografiske information skete løbende i de lærde tidsskrifter og retrospektivt bl.a. i forfatterlexika og bog(auktions)kataloger. Bogen giver derfor også en del stof til tidsskrifternes historie i Danmark.