finder man mennesket, i de tidlige store lærreder i ensom helfigur og i de senere små formater mest i form af portrætter, ansigter i opløsning, mennesket lige inden det endelige forfald og formens forvitring.

Der er noget eksklusivt ved Leif Lages kunst, ved at han maler så få billeder og med så store omkostninger, ved at han gennem årene har følt stigende uro ved at nænne sig det hvide lærred og kun overvinder denne modstand ved hver gang at starte forfra.

Billeder er indtil nu den bog, som giver os det fyldigste portræt af denne portrættets mester.