træder frem, teenagere, mænd og kvinder. De er skrøbelige og har svært ved at handle i verden. Men de er utrolig smukke med et vibrerende blødt liv i marmoret eller bronzen. Skulpturerne favner kærligt menneskene. De kan ikke være fyldt med strålende kraft som i kunsten omkring 450 f.Kr., hvor verden var mere gennemskuelig. De må finde ud af at eksistere i en mere skridende virkelighed og står derfor ofte, som om de er ved at miste balancen. Det er et konkret billedgreb og en indre karakteristik. Hvad er der på spil? Er der muligheder for dem?
Uddrag af bogen
Hermes med Dionysosbarnet. Der er her ”grundskader i den mytiske horisont, som alle kendte dengang. Hermes forbinder ikke Dionysosbarnet med de redskaber, vindruerne, han skal bruge i sin mission … både Hermes’ forbindende og Dionysos’ sanselige kræfter er væk som selvfølgeligheder. Skulpturen kredser om et grundproblem i tiden: den manglende forbindelse mellem følelse og fornuft. Man kender godt betydningen af de homeriske dyder og den kraft, mennesket kan blive til, hvis det mestrer at finde en balance. Man ved det godt. … Men man kan ikke finde balancen. Man kender ikke sig selv fuldt ud, lever ikke op til Apollons bud: kend dig selv… Man skal i beskuelsen kunne mærke tabet af en indre loddestang… Men skulpturen giver også et drilsk modspil. Dette menneske er smukt trods sine svagheder”.
Om forfatteren
Gitte Tandrup (f. 1956), kunsthistoriker, mag.art. fra Københavns og Aarhus Universitet, står for foredrag med eksistentiel søgen i billedkunsten. Artikler især i kunstmagasinet Janus. Bøger: Zigzag mod solen om Vilhelm Bjerke Petersen 1998; Idioten og stjernedyret om Harvey Martin, 2001 (med Leo Tandrup); Kandinsky, Klee, Ernst, Dali… 2009; Delacroix, Courbet, Manet, Cézanne … 2010; Caravaggio. Farlige billeder, 2012; Botticelli. Floras bud, 2021; Lær at se på kunst med Rafael. Indgange til billedsprog med eksempler fra renæssance og nutid, 2021; Malermester Giotto. 2022.
