og en anden natur.

“
Dette er fortællingen om en by og dens mennesker.
En personlig fortælling.
Min fortælling.

Det er nu næsten tredive år siden, jeg en stegende julidag mere eller mindre tilfældigt ankom til byen Tregaron i Wales.

Den lørdag så jeg byen som endnu en overnatning, endnu en aften, hvor jeg lettere tilbagetrukket i et hjørne af bardisken – helst med ryggen mod væggen – ville slurke et par pints i mig, mens jeg betragtede livet omkring mig, inden jeg sluttede med en maltwhisky og trak mig tilbage til værelset for at kæmpe med de uundgåelige nylonlagner, der gjorde sengen til en glidebane og ikke et hvilested.

Men denne gang gik det anderledes. Jeg fandt noget udefinerligt, noget, der mindede mig om min barndoms Danmark dengang i halvtredserne, hvor livet flød anderledes, mere roligt, måske, men i hvert fald mere overskueligt. Men netop 'mindede om' – ikke 'var som'.

Og jeg fandt mine grønne bjerge, hvor glenter og ravne flænger luften og konkurrerer med fårenes brægen om at fylde ørerne, mens øjnene løber over i alskens grønne nuancer, og vejrtrækningen føles næsten plastisk, når lungerne fyldes med køligklar bjergluft.