de i bad og børster tænder, og så om søndagen ser de fjernsyn hele dagen. De spiser også altid det samme: havregrød til morgenmad og pølser til aften.

Men hvad så, hvis det pludselig står et bjerg i baghaven, som Lillemyr får en vældig lyst til at bestige? Det kan hun ikke, siger Storemyr, for det er torsdag, og så skal der slås græs. Men Lillemyr vil op på bjerget, og til sidst begiver hun sig af sted alene. Storemyr må selv lave pølser til aftensmad, og han gør det så godt, han kan – men det er ikke det samme uden Lillemyr, og til sidst må Storemyr af sted for at finde Lillemyr. Og så selv om han ikke kan lide at klatre i bjerge.