Blå luft af Ann Cleeves
Spar op til27 kr.
Bedste pris: 99,95 kr.Krimi og spænding

Blå luft

af Ann Cleeves

66/100
ifølge 2 anmeldere
bog.nu metascore

Indlevelse og humor

- Politiken

Mof

Mofibo

Læs eller lyt hos Mofibo

Læs og lyt til denne og andre gode bøger i op til 20 timer for kr. 89 om måneden.
Mofibo giver også mulighed for 100 timers lytning for kr. 129 om måneden eller ubegrænset lytning for kr. 149 om måneden.
Tilmeld dig herover, download app'en og så er du i gang.

Forlagets beskrivelse

En gruppe venner, der har holdt sammen siden universitetstiden, rejser fra Londons storbyliv til Unst, Shetlandsøernes nordligste ø, for at fejre, at en fra gruppen skal giftes med en shetlænder. Men sent om natten under bryllupsfesten forsvinder én af vennerne, Eleanor – tilsyneladende i den blå luft....

Det er midsommer, en tid med lyse nætter og uforudsigelig tåge på Shetlandsøerne.

Dagen efter opdager Eleanors veninde Polly en e-mail. Det ligner et selvmordsbrev fra Eleanor, hvis lig kort efter bliver fundet.

Vicepolitikommissærerne Jimmy Perez og Willow Reeves bliver sendt til Unst for at undersøge sagen. Før Eleanor forsvandt, mente hun, at hun havde set spøgelset af et barn, som druknede i 1920’erne. Hendes venner havde fundet hendes interesse for spøgelset nærmest sygelig, men Perez og Reeves bliver hurtigt overbeviste om, at der gemmer sig mere bag Eleanors død, end de først troede.

Ann Cleeves’ bemærkelsesværdige Shetland-roman udforsker spændinger mellem det traditionelle og det moderne – spændinger, der ligger dybt i hjertet af lokalsamfundet – og hvordan begivenheder, der fandt sted i fortiden, kan have en ødelæggende effekt i nutiden.

Blå luft er en del af Ann Cleeves’ Shetland-serie, der er filmatiseret af BBC og følges af millioner af seere over hele verden. Bogen udkom første gang i 2014. Bøgerne kan både læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig.

Ann Cleeves (f. 1954) er en britisk forfatter, der blandt andet står bag en lang række krimier, der er udkommet i mange lande verden over. Hendes bøger om kriminalkommissær Vera Stanhope er blevet lavet til en populær krimiserie af ITV med titlen ”Vera”, og bøgerne om mord på Shetlandsøerne er blevet lavet til krimiserien ”Shetland” af BBC. Begge har ligesom bøgerne, de er baseret på, nået et stort publikum i store dele af verden. Ann Cleeves har modtaget flere udmærkelser for sin forfattergerning og blev blandt andet Officer of the Order of the British Empire i 2022.

"Ann Cleeves, der har kritiseret kriminalforfattere for en forkærlighed for ultravold, holder sig hellere til psykologi og beskrivelser af barske miljøer og kuldslåede skæbner på den fjernt beliggende øgruppe (...) forholdet mellem især politikollegerne er beskrevet med indlevelse og humor."

- 4 hjerter, Politiken

"Naturen drager, og forfatteren Ann Cleeves er eminent til at formidle miljøbeskrivelser – både på det overnaturligt naturskønne plan, men så sandelig også hvad angår det landsbyliv, som hersker i området."

- Fyns Amts Avis

"Bogen er velfortalt og spændende, og hun er god til at formidle den særlige stemning i et lille tyndt befolket lokalsamfund, og den store betydning naturens kræfter har på livet på de små udsatte øer. Er man blevet lidt "mæt" af de mange skandinaviske krimier, er denne serie en rigtig god afveksling, og er man glad for engelske provinskrimier er den et must."

- Dagbladet Køge

2 boganmeldelser

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Blå luft" i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

P

Politiken

Anmeldt af Anne Bech-Danielsen 8. februar 2015

Indlevelse og humor

Ikke online
FS

Fyens Stiftstidende

Anmeldt af Bente Wiik
30. januar 2015

Man får lyst til at tage til Shetlandsøerne efter at have læst denne bog

Ikke online

8 bøger der minder om "Blå luft"

Redaktionen har været på overarbejde; vi har læst, skimmet, googlet, skændtes og AI'et for at finde en stak bøger, der ligner "Blå luft" i genre, tema, handling og/eller stemning.

Op i den blå luft af Ellen Hendel
Præcis som i din seneste læseoplevelse kredser denne bog om det uforståelige i, hvordan et menneske pludselig kan forsvinde sporløst ud i den blå luft.
Op i den blå luft
af Ellen Hendel
Mørk muld af Ann Cleeves
Hvis du er opslugt af den barske natur og de dybe hemmeligheder på Shetlandsøerne, er denne fortælling fra samme serie et uomgængeligt valg.
Mørk muld
af Ann Cleeves
Kvinden i blåt af Elly Griffiths
Denne forfatter mestrer ligesom Ann Cleeves balancen mellem en stærk lokalforankring og en gådefuld efterforskning, der udfolder sig i et roligt, men intenst tempo.
Kvinden i blåt
af Elly Griffiths
Blid er den færøske sommernat af Jógvan Isaksen
Her finder du den samme nordiske ø-stemning, hvor de lyse sommernætter og det uforudsigelige vejr danner en dramatisk ramme om en uforklarlig hændelse.
Den blå villa - 1 af Eva Frantz
Hvis du holder af mysterier, der starter med en uforklarlig forsvinden i de sene nattetimer, vil denne atmosfærefyldte nordiske krimi helt sikkert fange dig.
Den blå villa - 1
af Eva Frantz
Skønne, grønne forårsvinde af Christoffer Holst
Selvom tonen er en smule lettere, deler denne bog glæden ved at kombinere en smuk, sæsonpræget lokation med et dystert og fængslende mysterium.
Skønne, grønne forårsvinde
af Christoffer Holst
Fartblind af Marion Todd
Rejs med til de skotske egne i en krimi, der deler den samme sans for atmosfære og de mørke sider af et ellers fredeligt lokalsamfund.
Fartblind
af Marion Todd
Den blå time af Paula Hawkins
Denne roman fanger den samme følelse af isolation og snigende uro på en fjern ø, hvor det barske landskab spiller en afgørende rolle for spændingen.
Den blå time
af Paula Hawkins