har netop erkendt over for sig selv, at hun vist nok lider af bulimi. Hun er kæreste med Mads og bonusmor til hans datter Freja, og prøver ihærdigt at være en god kæreste, stedmor, datter, veninde og søster, samtidig med at hun er nødt til at prøve at finde en vej ud af sin bulimi.
Cille er 25 år og er netop blevet færdiguddannet folkeskolelærer. Hun bor på Fyn, er kæreste med Peter og er faldet mere til ro med sig selv end Rie. Hun har i teenageårene kæmpet sig ud af anoreksiens kløer, men må i lyset af Ries proces måske erkende, at hun ikke har sluppet den helt. Samtidig står hun midt i praksischokket som nyudklækket folkeskolelærer og skal finde sine egne ben at stå på i en hverdag, som er desillusionerende og skræmmende anderledes, i forhold til det hun forestillede sig på læreruddannelsen.

Det er på alle måder tid til at lade maskerne falde og se virkeligheden som den er! Men tør de? Og hvordan gør man lige det i en verden, hvor man helst skal være "perfekt".

Gennem åbne og hudløst ærlige breve til hinanden kommer de to kvinder helt ind i sindets mørkeste kringelkroge og kommer tættere på både hinanden og sig selv.

Uddrag fra romanen:
"Jeg havde det bare så dårligt i går aftes, Cille. Jeg følte mig ensom og alene i verden. Alene med alle mine tanker og alene med alle mine følelser. Jeg følte, at jeg skulle sprænges. Jeg var så tæt på at begynde at æde. Havde jeg haft et eller andet oplagt, havde jeg sikkert gjort det. I stedet åd jeg 4-5 æbler og 27 saltstænger (en sørgelig rest, jeg fandt i køkkenskuffen). ... Hvorfor? Hvorfor kan jeg ikke bare finde ud af det ligesom alle de andre?"