Kampmanns felt var virkeligheden. Det ved vi fra hovedværket Familien Gregersen - men det er ved at dykke ned i hans mindre kendte, ikke-kanoniserede værker, vi får indsigt i sider af den tids virkelighed, som vi ellers kan risikere at ignorere.

Kanoniseringen karikerer. Og det handler ikke kun om værkerne i sig selv; man må også lade sig gribe af indsigten i de glemte sider af et forfatterskab, som blev folkeligt. I ”Blandt venner” og ”Ly” har vi at gøre med en ung og usleben Kampmann, der maler med de tidlige tresseres rene og rette linjer. I disse noveller findes elementerne til de samlede portrætter af dansk borgerliv, som skildres i Kampmanns senere romaner, men i novellerne får de lov at stå som helt friske gnister. Lysende klare.

Det er ofte de glemte og oversete sider af et forfatterskab, der er de mest interessante, og i belysningen af disse hos Kampmann bliver det tydeligt, at hans folkelighed ingenlunde gør ham uinteressant i et litterært perspektiv.