Blinkaf Lars Saabye Christensen

I kendt og ukendt land

Lars Saabye Christensens nyeste roman er både en typisk Saabye-roman og så noget helt anderledes. Det er nærmest en roman i en roman med to historier, som står 'funklende stærkt for sig selv og handler om at finde og at miste sig selv igen'. På eminent vis lykkes det forfatteren at få de to umiddelbart uforenelige dele til at hænge sammen. Den del, som er romanen i romanen, er i en genre kaldet amerikansk realisme; prunkløst fortalt og med et strejf af noir og kynisme i modsætning til den anden del, som er boblende og humoristisk, men begge deler en række temaer og motiver. [Kort referat]

Kast med fortællingens blink

Lars Saabye Christensens lange fortælling 'Blink' består af to romaner, som kun indirekte hænger sammen i et væld af gådefulde forbindelser. I den ene følger vi teenageren Chris i sommeren 1969 omtrent samtidig med den første månelanding. Lang tid senere ser han som romanforfatter tilbage på de tab, han bevidst og ubevidst led dengang. Den anden roman handler om to mærkelige byer, Solvang og Karmack, der kunne være en slags himmel og helvede for de døde - og som kunne være skrevet af første romans hovedperson. Hvis man vil have en god lang roman med på stranden, er denne på samme tid lettilgængelige og gådefulde roman om erindring og litteratur et glimrende valg. [Kort referat]

Blærerøvs-prosa

Lars Saabye Christensen leverer 'inciterende blærerøvs-prosa og oplagt sommerlæsning' med denne vildt ambitiøse tre-i-én-roman om en forfatter og en hårdkogt fortælling fra hans hånd. Den kompliceret orkestrerede roman kunne nemt være endt som en 'gumpetung slumrepille', men forfatteren knytter elegant de mange motiver og symboler sammen til 'et fængende hele.' [Kort referat]

Under en ikke helt skyfri himmel

Den roman om psykopaten Frank Farelli, der er indkapslet i Lars Saabye Christensen endnu større roman om forfatteren Funder, er 'uhyggeligt, mesterligt skrevet.' Frank Farelli er et produkt af Funders fantasi, men også et rystende præcist portræt af en følelseskold egoist. 'Det risler én koldt ned ad ryggen efter endt læsning.' Hele bogen igennem er Lars Saabye Christensen 'en sprogkunstner af de helt store,' men det er dog som om sproget denne gang er bedre end selve handlingen. [Kort referat]

Chaplins syndrom

Lars Saabye Christensen, som bliver kaldt det norske svar på John Irving, er en teknisk dygtig forfatter. Men denne roman skuffer. Der er mange gennemskuelige sammenfald mellem forfatterens hovedperson og forfatteren selv, men det, der for alvor gør romanen malplaceret og anstrengt, er, at Lars Saabye Christensen er talentfuld, mens hans hovedperson i bogen er talentløs. Romanen virker som to-tre forskellige projekter, der er blevet tvangsfusioneret, hvilket giver et disharmonisk og uforløst resultat. [Kort referat]