Blixen og Bjørnvig af Jørgen Stormgaard
Spar op til52 kr.
Bedste pris: 86,00 kr.Historie, kultur, religion og filosofi

Blixen og Bjørnvig

af Jørgen Stormgaard

61/100
ifølge 4 anmeldere
bog.nu metascore

God og dækkende

- Kristeligt Dagblad

Billigst
williamdam.dk
346,00 kr.
Fragt 35,00 kr.
På lager
Gå til butik

Forlagets beskrivelse

Da Karen Blixen og Thorkild Bjørnvig i 1950 indgik deres berømte pagt, blev der taget hul på et usædvanligt kapitel i dansk litteraturhistorie. Pagten etableredes, da Bjørnvig i et brev skrev til Blixen, at han ønskede at tjene hende den tid, der var igen. Til gengæld skulle hun gøre ham til en stor...

digter og et dueligt menneske. Efter den indledende fase, der var præget af dyb samklang mellem de to forfattere, begyndte Blixen at optræde stærkt dominerende over for sin unge ven, som ikke magtede at sige fra. Pagten forvandlede sig derfor til et voldsomt drama, der ikke kun fik betydning for de edsvorne selv, men også for mange af de mennesker, som stod dem nær.

Jørgen Stormgaard har før skrevet om pagten, men manglede dengang adgang til flere vigtige kilder, som siden er blevet tilgængelige. Tiden er derfor inde til at fortælle den fulde historie om det stormfulde venskab, om Bjørnvigs fatale forelskelse i sin nære vens kone, om faderskikkelsen Martin A. Hansen, om Blixens tætte relationer til Jørgen Gustava Brandt og Aage Henriksen og om Blixens og Bjørnvigs liv efter det uundgåelige brud.

Bogen undersøger desuden den litteratur, som fulgte i kølvandet på pagten og blev influeret af den: Ud over Bjørnvigs bog Pagten (1974) foreligger der syv fortællinger fra Blixens hånd, som bedre end noget andet kaster lys over, hvordan hun så sin rolle i den problematiske relation. Blandt andet blev en af hendes største fortællinger, “Den udødelige Historie”, til, mens pagten endnu bestod – og under indflydelse af den.

Historien om pagten lever videre. Teaterforestillinger inspireret af det berømte venskab trækker fulde huse, og der er planer om en filmatisering. Pagten fascinerer og inspirerer fortsat.

4 boganmeldelser

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Blixen og Bjørnvig" i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

KD

Kristeligt Dagblad

Anmeldt af Bo Hakon Jørgensen 12. maj 2018

God og dækkende

Når man lever sit liv efter litteraturens opfordringer

En forbavsende sikker, men også problematisk bog om forholdet mellem forfatterne Thorkild Bjørnvig og Karen Blixen.

P

Politiken

Anmeldt af Søren Vinterberg
21. april 2018

Omhyggelig kildebelagt redegørelse

JP

Jyllands-Posten

Anmeldt af Erik Svendsen
30. april 2018

En duft af fortid

Jørgen Stormgaard genskriver pagten mellem Karen Blixen og Thorkild Bjørnvig.

I

Information

Sønderknusende anmeldelse af Marie Louise Kjølbye29. juni 2018

En uendeligt dårlig machoman

Dramaet om Karen Blixen, Thorkild Bjørnvig og ’Pagten’ følges til dørs i Jørgen Stormgaards nye, grundige bog, der afslører ’Pagten’ som en autofiktion, der pynter gevaldigt på Bjørnvigs samtidige forhold til tre kvinder, der elskede ham