i 70´erne på dækket af Danmarksbåden der nærmer sig Oslo. Han har - siger han - været hyggepianist på et bordel i Firenze. Han er såret på sjæl og krop - faktisk er hans underliv et blødende sår, hvis bandage jævnligt må skiftes. Hjemme i Oslo møder han Seb, den af Beatles-vennerne der ligner ham selv mest. Seb sælger digte fra en trillebør på Karl Johan, og en af hans få kunder er den smukke Vivi. Hun fanges ind af Kims kejtede charme, og omkring de tre udspiller der sig en munter-melankolsk historie om at blive voksen.

»Du bliver fanget ind af tryllesproget, dette fosforescerende sprog, som Saabye mestrer, næsten til overmål - og som ud over at give os en ny erkendelse omkring Oslo tegner denne Kim for os.«
- Politiken