ph.d.-afhandling peger Hanne Værum Sørensen på, at pædagoger, der selv kan lide at være fysisk aktive, fremmer børns lyst til at bevæge sig. Omvendt påvirker det børn i en negativ retning, hvis pædagogerne udstråler, at bevægelse er forbundet med pligt og noget, der skal overstås.Igennem sin forskning viser Hanne Værum Sørensen, at pædagogerne, ud over at have interesse for fysiske aktiviteter, også skal besidde en vis portion viden og praktiske færdigheder. De fysiske aktiviteter skal være forskellige og variere i sværhedsgrad, for at fastholde børnenes interesse og bevægelsesglæde. Og når pædagogerne ikke bekymrer sig for meget om børnene bliver snavsede eller kommer til skade, fremmer det børnenes lyst til at være aktive.Hanne Værum Sørensen har kombineret kvantitative og kvalitative metoder. Hun har evalueret de fysiske og sociale rammer i 43 børnehaver. Hun har gennemført videoobservationer af børns deltagelse i krop og bevægelsesaktiviteter, som pædagogerne organiserer og af børns egne fysisk aktivitetslege. Desuden har hun undersøgt pædagogernes holdning og værdier i forhold til sundhed, krop og bevægelse.