en handicaphjælper, siger ikke alttid det er nemt at have en hjælper hver fordi man kan jo ikke være glad hver dag, dette er jo normalt for alle mennesker i verden. Når man som Klaus elsker fred og ro hver dag.

Siger kun det er nemt at og jeg har ikke haft et problem med at jeg skulle sige til når jeg skulle have hjælp fordi dette har jeg lært mig selv, siden jeg hvar 13 år gammel efter jeg fik muskelsvind mens jeg kunde gå dette har jeg kunde til jeg bliv 26år, der skule jeg på højskole 20 km syd for Århus på Egmont denne hjælp mig men at lærte at bruge en manual kørestol. Men jeg bor ikke i samme kommune nu. Men er i dag afhængig af min El-kørestol & min hjælper. Men jeg skriver ikke så maget om hjælper, fordi borgen er om livet der skal kunde live lige maget om du har et handicap ellers ikke har det siger at der. Det hvar forstander der sage at han ikke ville se mig uden en kørestol dette takker jeg Forstander Ole Lauth på egmont fordi han sage dette han har alttid rat. Sage jeg til min kommune 14dage efter hade jeg en ny manuel kørestol, men denne bog er om et år at mit liv hvor jeg ser til bage på de år som er gået og ser ind i fremtiden. Mens jeg liver i nuet men jeg skriver også om min morfar som jeg har navet Emilius efter lidt om hvorfor jeg selv har muskelsvind at min morfar fra 1887 og min farfar fra 1897 som hvar Gårdejer, han fik også muskelsvind.

Det viste men ikke noget om da jeg bliv født. Men i dag ønsker jeg kun at få det beste ud af livet som en livsnyder kan det Lidt om min morfar Emilius Clausen, blev oprindeligt sat i købmandslære. I begyndelsen af 1900-tallet løb han dog af pladsen for at blive skuespiller og gøgler. I vinterhalvåret rejste han som skuespiller med næsten alle rejsende teatre, mens han om sommeren ernærede sig ved sommerteatre og revyer. Senere optrådte han som gøgler i forskellige cirkus og omrejsende tivolier. I 1930 vendte Emilius Clausen tilbage til Viborg. I Sct. Mathias Gade etablerede han sig, og rejste efterfølgende rundt til børnefødselsdage eller forsamlingshuse med såkaldte underholdningsaftener. Her medbragte han film og oplæste tekster

I dag er Det er den. 1. Maj. 2016. Siger livet ikke skal være kedeligt, denne bog starter Hjemme hos Klaus Emilius en muskelsvindler nu i 30 år

Jeg sider i mit rækkehus og læser om min morfar Emilius Clausen som jeg har navet Emilius efter dette er også ham der er grunden til at jeg har muskelsvind med dette takker jeg ham kun for.

Efter 30 år som muskelsvindler starte jeg med lave denne bog. Om muskelsvind men siger at denne en bog skulle føst have været udkommet på min morfars fødselsdag som er den 9. juli. Samme dag som min morfar han ville i 2017 bliven 130år gammel, dagen før jeg bliver 44 år. Kan kun takke min morfar siger at han kommer på museum igen sammen med mig. Samme men de bøger i denne serie. Han bliv født 100 år før jeg selv fik muskelsvind i 1987.

Siger at min bog skal på museum men dette er jo også fordi at det er en historie om min morfar som hvar skuespiller og gøgler. Der selv hade muskelsvind. Og dengang viste man ikke maget til muskelsvind som i dag.

Men muskelsvind dette skal ikke få mig til at stoppe mig med at lave noget.
Nyder en stille dag hjemme i haven med en kop kaffe