Midt i denne eksistentielle krise møder hun og drages af den noget yngre og særdeles indtagende Max, som uden at vide det bliver startskuddet for Rosas opgør mod hendes trivielle hverdag. 

Men Max’ tilstedeværelse komplicerer hendes situation på måder, hun ikke havde forventet. 

Hvorfor skrev Esther Evar bogen? 

”Det skete helt naturligt. I forbindelse med, at jeg blev udredt for et muligt kræfttilbagefald, føltes det, som om hele min verden ramlede, og jeg fik diagnosen posttraumatisk stress. 

Jeg bearbejdede bedst mine tanker, følelser og frustrationer, ved at gå lange ture med musik i ørerne, og så lod jeg en fiktiv person gennemleve dem bagefter på skrift. Jeg gik altså hjem og skrev dem ned for Rosa. Jeg oplevede hurtigt en glæde ved at skrive og det gav mig mere energi og lige pludselig gik jeg fra at skrive af og til til at skrive hvert ledigt øjeblik, jeg havde.” 

”Jeg valgte at udgive manuskriptet som bog, fordi jeg synes, det er vigtigt at komme misforståelsen til livs om, at livet er skønt og rosenrødt, når man har overlevet kræft. Der starter en helt ny kamp, om man så må sige. Og det vil jeg meget gerne gøre opmærksom på. Så jeg håber, min bog kan give et indblik i nogle af de udfordringer, tanker og følelser, der kan være forbundet med at overleve kræft.”