det så der bl.a. skabte dette, i starten var det nok at Direktør F. La Cour fra Pindstrup, med henblik på produktion af tørv og tørvestrøelse havde erhvervet mosearealerne som lå umiddelbart vest for Stenvad.
Da Gjerrild banen blev anlagt i 1911, og med station i Stenvad var der ikke for ham nogen tvivl om, at Fabrikken for fremstilling af tørvestrøelse skulle placeres her og så var der også dannet grundlag for at starte forretninger og virksomheder.

Alene på mosebruget kunne der i sæsonen være beskæftiget op til 150 personer og flere kom til, og blev efterhånden anseelige virksomheder, bl.a. Stenvad Bageri. Der var blevet opført mejeri, hotel, lægehus, brugsforening. Andre handlende havde etablerede sig, såsom købmand, papirhandel, manufakturhandel, skrædderforretning, barber og damefrisør, murerforretninger, tømrerforretninger, malerforretning, vognmænd, smedeforretning, karetmagerværksted, gartnere o.m.a. Der var på et tidspunkt, da der var flest, i alt ca. et halvhundrede virksomheder og forretninger. Der blev også bygget mange nye huse og lejligheder blev indrettet og flere beboere flyttede til byen.

Jo Stenvad havde så sandelig i tyverne, trediverne og fyrrene sin opblomstringstid, det var ligesom at det aldrig ville få ende, men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, heller ikke for Stenvads vedkommende. Efter anden verdenskrig må man konstatere at nye tider er på vej, olien var nu ved at erstatte tørv til opvarmning og tørvestrøelse presset i baller var heller ikke aktuelt mere, nu skulle det bl.a. være spagnum iblandet div. gødningsstoffer i poser, m.m. der skulle sælges. Så da fabrikken nedbrænder for sidste gang, i 1967, ophører produktionen helt og den bliver ikke mere opført som fabrik.

I 1956 er der så sket dette, at Gjerrild banen er blevet nedlagt og så var nedturen næsten total. Infrastrukturen var også ved at ændre sig, idet beboerne nu var ved at være mobile. Dette betød bl.a. at de kunne køre til de omkringliggende og større byer og foretage de daglige indkøb, mange af byens handlende og erhvervsdrivende var derforuden ved at nå den alder, hvor de godt ville afvikle deres forretning, men ud over nogle enkelte tilfælde, var et generationsskifte eller et salg ikke muligt, de så ingen andre muligheder end at måtte lukke.

Man må nu til at drage den konklusion, at den udvikling der var med til at bringe Stenvad på landkortet, næsten bortset fra Stenvad Gartneri, Stenvad Boldklub og Mosebrugscenteret, nu er en sagablot, og at byen i dag kun er en skygge af sig selv.

Men jeg håber trods alt, at det skrevne materiale vil være med til at give læserne et indblik i at Stenvad trods alt også i sin tid havde sin berettelse.