”Der kan fejes så meget ind under gulvtæppet, at det bliver ujævnt”

Turtola arbejder som kirketjener i et lille landsogn. Han saver, river, fejer, beder og tænker sit. Præsten Sirén bruger ham også som samtalepartner under en slags mere eller mindre frivillige ”åndelige matinéer”. De taler om kirkebrande, Ingmar Bergman, Dietrich Bonhoeffer, wokeness og væltede gravsten. Sirén på sin side forsøger at blive færdig med sin doktorafhandling, men lider under Guds tavshed.

Bøn af træ er en teologisk roman om skyld, egoisme, nåde, frygt og moralfilosofi. Ikke ligefrem en feel good-roman til at krølle sig sammen i lænestolen med, som Helsingin Sanomat skrev – måske mere en katekismus til vor tid, som litteraturmagasinet Kulttuuritoimitus anførte i deres anmeldelse?