Kirstine som følge af politiske konflikter, Kirstine er af Hvidernes slægt, og i Borgfruen følger vi hende og ca 10 ”medarbejdere” og søstre fra klostret på deres flugt nordpå. De ankommer til fæstegården Knivholt, ved Fladstrand, (Frederikshavn), som de har midler til at overtage, og i Borgfruen oplever vi Knivholts vækst og blomstring og gårdens ofte dramatiske relationer til stormændene på godserne i Vendsyssel. Det er især Panter familien fra Asdal, der spiller en overordnet rolle i bogen, og i den borgerkrig, der raser med stor styrke i Vendsyssel mellem Hviderne og enkefru Agnes’, kongemagtens parti. Sideløbende berettes om Kirstines rolle som stedmor for hendes lejlighedsvise samlever, Jens Kalfs tre sønner. Men også om Kirstines følelsesmæssige forhold til to mænd. Jens Kalfs tre sønner bliver opdraget af Kirstine, og et par af dem bliver giftet ind i den feudale overklasse. Lars Frederiksen formår med sin trilogi og med afslutningsbindet at tegne et troværdigt og overraskende jordnært nærbillede af Danmark og Vendsyssel, men først og fremmest rummer romanen et rigt og nuanceret portræt af borgfruen Kirstine. Bortset fra romanens hovedperson og kredsen omkring Kirstine, er de øvrige navngivne personer taget lige ud af Danmarks og Vendsyssels historie. Som de øvrige to bind er Borgfruen forsynet med en række plancher og kilder til yderligere belysning af historien.