Med gentagelser, rim og en intens, vedholdende rytme kører digtene derudad, mens de bliver længere og længere, og udsagnene om børn hober sig op. Hvert digt er 1,79 (fødselskvotienten)gange større end det foregående, og teksten bliver således ved med at avle sig selv, mens temaer som fx forældrekærlighed, dødsangst og bilferier undervejs dukker op og forsvinder igen – indtil bogen til sidst slutter præcis, hvor den startede.