muntert ud af sin viden om og oplevelser i den bornholmske natur – set gennem bjergbriller.
 
Han bestiger øens »tinder« (ad trygge stier), vandrer gennem sprækkedale og ind i grotter, studerer troldenes kasteskyts – de store vandreblokke fra istiden – hilser ærbødigt på Hellig Hågen, beundrer øens vandfald og fortæller om bavnehøjenes betydning før i tiden – alt sammen i selskab med øens dyr og planter.