En smuk og smertefuld bog om sorg.
Hvis skyld er det, når et ungt menneske dør?

”De var her for at sige den sætning, jeg ikke ville høre. Jeg burde holde hænderne for ørerne eller give mig til at synge meget højt. Jeg burde producere en lyd, ligegyldigt hvilken slags lyd, bare det var højt nok til at overdøve den besked, hun gav mig, så ville det være, som om hun ikke havde sagt noget.”

14-årige Boy forsvandt sporløst efter en tur på stranden med klassen, og da hans adoptivmor får nyheden om, at han er blevet fundet druknet, går hendes liv fuldkommen i stå.
Ude af stand til at bearbejde sin sorg eller dele den med sin mand, kaster hun sig sammenbidt ud i et desperat forsøg på at finde den skyldige, til trods for at politiet mener, der var tale om selvmord. Hendes søgen leder hende til sidst til Bulgarien, hvor hun finder den lærer, som måske var den sidste, der så Boy i live. Læreren ved ikke, hvem hun har fået besøg af, ved ikke, at denne fremmede bestemt ikke er der ved et tilfælde. Og da de to kvinder sner inde, udvikler der sig et betændt magtspil imellem dem, mens sandheden om Boys sidste timer langsomt og smertefuldt afdækkes.
En intens, smertefuld og smuk historie om sorg, skyld og en kvindes søgen efter en forklaring på det uforklarlige.

Forfatteren Wytske Versteeg (f. 1983) er trods sin unge alder udråbt til et af Hollands helt store talenter og har høstet begejstrede anmeldelser for både sin debut i 2012 og for Boy.
Boy vandt i 2013 BNG Banks Litteraturpris og blev udtaget til den prestigefyldte liste over årets ti bedste bøger af den hollandske litteraturstyrelse.