Boyfrindaf Christina Hagen

Opgør med facaden

Allerede fra bogens indpakning kan man mærke at det ikke er en almindelig bog man har i hånden. Lige fra indpakningen i rød cellofan med The Little Mermaid-klistermærke på til billedet af en nøgen mands underliv komplet med penis. 'Det er originalt. Det er en nøgen ungpigestemme, der blander sig med ucensurerede billeder af nøgne kroppe, mænd og kvinder. Blandt andet.' Bogen er uden ramme, uden fortælling og uden struktur. Grænseløs. Alligevel er der en historie i hver lille sætning og billede. En 'usleben og monstrøs bog', der i den anmeldte specialudgave er en bog til kaffebordet med garanteret provokationsværdi. [Kort referat]

Det blødende hjerte over i’et

I en ny anti-kaffebordsbog i stort format forgrimmer forfatteren bevidst sit sprog og boglighed på samme måde som hun gjorde det så 'nederdrægtigt suverænt' i sine to første bøger. Denne gang gør hun det i form af dansker-engelsk. Det er svært at elske den grimme bog med store amatørfarvebilleder og poesibogsskrift i farver samt et sprogligt indhold skrevet med tuschskrift på et ret ubehjælpeligt engelsk. Men den litterære kvalitet ligger netop i dens 'ikke-virtuositet, dens sort selvsarkastiske, vrantent depressive, akavet direkte stønnen.' Det er ganske enkelt en 'herligt besværlig og dejligt uattraktiv bog.' [Kort referat]

Svedig som gamle lagner

I Nina Hagens 'hysterisk morsomme' White Girl skrev hun på et sært pidgin-dansk, der åbnede for allehånde billeder i læserens hjerne. I denne fotobog eller dagbog eller 'konceptvæk og smuds på samme tid' er teksterne på et ubehjælpsomt skoleengelsk og effekten er ikke helt den samme, men sproget formår alligevel at åbne for 'en særlig uro i læsningen.' Det er en sær og modhage-fuld bog, og absolut ikke for begyndere. [Kort referat]