på et hændeligt uheld, tror Jensen på brandstiftelse. I stedet for Grete bliver det nu Gregers’ nevø Otto, der skal arve onklens værdifulde marker.
Det lokale politi ser med skepsis på Jensens private efterforskning, og selv Grete har sine forbehold; men Jensen går efter sandheden – og at vinde hendes hjerte – skønt faldgruberne lurer på begge fronter.


Uddrag fra bogen:

’ ”Er vi to ikke nået til vejs ende, tror du?”
Efterhånden havde de opbrugt alle mulighederne for en hurtig løsning, måtte han give hende ret i. Det værste var, at Grete straks efter satte fingeren midt i hans ømme punkt.
”Misforstå mig ikke”, sagde hun, ”men jeg tænker næsten, om du ligefrem ønsker, at branden skulle være påsat.”
Sådan ville han ikke selv have formuleret sig, men selvfølgelig: Han havde ikke i lang tid været så lykkelig som sammen med hende, og så længe de efterforskede i sagen, var de sammen. Han frygtede allerede for den dag, det skulle være forbi. ’

'Hyggekrimi af bedste skuffe.' (Bogfidusen.dk)

'Personskildringerne er sammensat rigtig godt, og det er med til at skabe den helt rette stemning i krimien.' (Krimihjerte.dk)

'Det er en godt skrevet og godt tænkt krimi langt fra den herskende nordiske stil. Her er stemning og lokalmiljø mere i centrum end den hårdtslående action.' (BKM-vurderingen)