Arciniegas over en længere årrække (1969-1997). I mange år forblev Reyes' treogtyve breve til Arciniegas private. Arciniegas besluttede sig dog for på et tidspunkt at vise dem til vennen Gabriel García Márquez. Márquez blev meget begejstret og så en særlig litterær kvalitet i dem, men havde ikke held med at overbevise Reyes om at fortsætte med at skrive. Brevene forblev derfor privateje indtil 2012, hvor de posthumt blev udgivet under titlen "Memoria por correspondencia" (da. "Breve fra en barndom") på det colombianske forlag Laguna Libros i samarbejde med Arciniegas' familie og Fundación Arte Vivo Otero. I kølvandet på udgivelsen blev bogen hurtigt udråbt til en klassiker i colombiansk og latinamerikansk litteratur. Emma Reyes (1919-2003) var en colombiansk kunstner, født i Bogotá, boede i Buenos Aires, Montevideo, Jerusalem, Washington og Rom før hun slog sig ned i Paris. Ven med mange af de store europæiske og sydamerikanske kunstnere som Frida Kahlo, Diego Rivera, Alberto Moravia, Jean-Paul Sartre og Pier Paolo Pasolini. ”Breve fra en barndom er et mirakuløst dokument fra det stort set ukendte geni Emma Reyes’ hånd. Mirakuløst, fordi afsenderen kommer fra den dybeste fattigdom (og analfabetisme), og stoffet stammer fra den allertidligste barndom, som plejer at skjule sig for erindringen. Og fordi brevene det til trods er strålende klare, den slags litteratur der lykkeligt læser sig selv. Brevene er selvbiografiske erindringer, de er ikke fiktion, men kan måske kaldes latinamerikanske fakta: Reyes fremtryller ubesværet en fortælling om en opvækst i Bogotás slum og i det katolske nonnekloster, som hun siden flygter fra, så scener og personer både bliver groteske og eventyrlige." – Weekendavisen