til det anerkendte sidste bind af Hellemyrsfolket, Afkom (1898).

Foruden at give et interessant indblik i værkernes tilblivelse og forfatterens arbejdsproces fortæller brevene om de vilkår, der herskede i det offentlige liv i 1880´erne og 90´erne – herunder ikke mindst for kvindelige forfattere. Man fornemmer, hvordan Amalie Skram, som kvinde, ofte følte det vanskeligt at sætte sig igennem i forhandlinger med forlagene, ligesom man får indtryk af den indirekte censur, der blev udøvet, når forlæggerne anbefalede hende at nedtone krasse, realistiske passager i værkerne. – En censur, der i høj grad havde rod i tidens smag og holdning til, hvordan det fandtes passende for en dame at udtrykke sig.

Endelig indeholder brevene et interessant biografisk materiale. Amalie Skram stod på nær venskabelig fod med flere af forlæggerne, og i brevene fremgår det tydeligt, hvordan hun særligt de sidste år kæmpede meget med sygdom, modløshed og en evigt tilbagevendende pengenød.

Kun ganske få af brevene har været udgivet tidligere. I denne udgave er brevene ledsaget af en overordnet indledning, en værkoversigt og personregister samt kommentarer til hvert enkelt brev.