giver et enestående indblik i de kulturelle og intellektuelle strømninger i Europa i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.

I otte bind skildres korrespondancer mellem Georg Brandes og store nordiske videnskabsmænd og forfattere som Hans Brøchner, Oskar Siesbye, Gabriel Sibbern og Carl Julius Salomonsen.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning. Edvard Brandes (1847-1931) var en dansk politiker, kritiker, forfatter og kulturpersonlighed. Han var medstifter af Det radikale venstre og dr. phil. i østerlandsk filologi. Edvard Brandes skrev en lang række skuespil og var i 1872 med til at stifte Litteraturselskabet sammen med blandt andre sin bror Georg Brandes. Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme, som han stillede i kontrast til senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg brandes er den vigtigste teoretiker bag Det moderne gennembrud.