Dette er Lena la Cour Pinds fjerde digtsamling. Hun høster igen frugterne af sit liv med naturen og som mor og menneske i en til tider spøjs verden. Hun finder ro og mening i sine naturoplevelser, og inspirationen rammer overalt, hvor hun færdes. I hendes omgivelser i nærområdet, med de halvvoksne børn, i kirken, hos frisøren eller i et center. Det er vigtigt for hende at skrive med en klang i ordene, så læseren får samme oplevelse som at spise et stykke kage, man ikke kender opskriften på, men som bare smager godt. Eller som de søde eller syrlige brombær, man ikke kender den biologiske forklaring på. Digtene skal smage godt og bare nydes.