en vigtig faktor i kulturudvekslingen. Roms templer og pladser blev nu også befolket af græske statuer, og med statuerne fulgte interessen for kunsthistorien og den æstetiske og politiske tilgang til kunst.

De store græske kunstneres statuer er gået tabt, men den romerske forfatter Plinius den Ældre fortæller den græske kunsts historie og tilføjer også den romerske. Han beretter, hvordan statuer blev flyttet fra deres oprindelige, græske kontekst til nye funktioner i Roms bybillede. De blev en del af romersk kunstforståelse. For kejsere som Augustus, Nero og Vespasian indgik kunstværker i et afgørende uden- og indenrigspolitisk spil. Kunst blev brugt og misbrugt.

Denne bogs første del diskuterer disse emner og Roms rolle som modtager og formidler af græsk skulptur. Bogens andens del indeholder en oversættelse af Plinius´ kapitler om græsk og romersk skulptur i bronze samt en række andre tekster om skulptur fra Romertiden og Renæssancen.