borgerlige forhold, men som den ´Spektakelmager´ han var, blev han som 14-årig sendt til søs.

Med London som base udfoldede han et eventyrligt liv under Napoleonskrigene og i årene derefter. Han oplevede verden som sømand på britiske ekspeditioner til Australien, som dansk kaperkaptajn på Nordsøen, som kupmager på Island, som britisk krigs- og statsfange og antagelig som britisk spion.

Hans eventyrlyst ved spillebordet var umættelig, og trods støtte fra højtstående velyndere havnede han igen og igen i Londons gældsfængsler.

Begavet og praktisk anlagt opnåede han dog altid særbehandling, og han fungerede bl.a. som assisterende fængselslæge. Anklaget for et ubetydeligt tyveri blev han 1825 livsvarigt forvist til Tasmanien, hvor han dog opnåede en betinget benådning og blev landbetjent. Senere deltog han som patruljeleder i kampagnen mod aboriginerne.

I 1833 fik han en fuld benådning og giftede sig med en anden tidligere straffefange. Han forblev på Tasmanien til sin død med et frodigt forfatterskab bag sig.

Bogen, der er rigt illustreret, indledes med en introduktion om Jørgen Jürgensen ved museumsinspektør Søren Mentz (Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot).


Selvbiografien har både historisk og litterær interesse, skønt Jürgensen ikke afslører den fulde og sande historie. Blandt det, der har historisk interesse, er især hans tid som hersker over Island, beskrivelsen af danske krigsfangers vilkår i England og hans deltagelse i kampagnen mod de indfødte tasmanere.

Litterær interesse har også hans udgivne bøger og de utrykte manuskripter, hvoraf de fleste er skrevet under fængselsophold. Hans beskrivelse af og