hun skal huskes. På trods af og bag ved alt det svære. Og ved siden af barndom, dagligdag, livsperioder og sorg. Hun forsøger at forstå sin mor, og i den proces fortælles moderens livshistorie med en styrkefuld skrøbelighed og ærlighed, hvor forfatteren skriver om noget af det, de ikke har kunnet tale om. Forfatteren skriver med forsonende forståelse om den dybe sorg og skyldfølelse, som tyngede hendes mor. Hun skriver om en kvindelig Atlas, som tog alle menneskers sorger på sig, men som også have sin egen tunge byrde at bære på. Biografien bliver et perspektiv, en måde at forstå en del af sin egen livshistorie fra sin moders perspektiv. Gå bag om mennesket og se på det, der har formet det og forsøge at favne dets fejl. Den er forfatterens katharsis og kærlighedserklæring. Et dybfølt tak. Og ikke mindst, er den er et håb om, at andre vil kunne favne, elske, forstå og tilgive før det er for sent.