En ung ægtemand konfronteres gradvist med en grusom virkelighed.

En overmodig fisker forliser.

En fortravlet passager må ændre syn på en handicappet medrejsende.

I alle novellerne ligger der en understrøm af usikker virkelighed.      

”Jeg venter,” sagde han og harkede. Han sad og rokkede foroverbøjet lige inden for glasdøren. Der sad han, hver gang jeg besøgte hende på Høstgården. Jeg brød mig ikke om navnet. Det skulle vist være poetisk, men gav mig helt andre associationer. Denne dag dristede jeg mig til at spørge, hvorfor han altid sad der. Han bøjede hovedet kraftigt bagover og så på mig med mælkeblå øjne, mens han svarede. Jeg spurgte ikke yderligere, men lagde en let hånd på hans skulder og gik op ad trappen. Den alt for velkendte lugt af forfald og rengøringsmidler tog imod mig. Der lød vrede råb fra stue 109.      

Mogens Fjord Christensen er født i 1937. Han voksede op i Struer. Uddannede sig som børnelæge og blev ansat ved børneafdelingen i Herning indtil pensioneringen i 2002. Herefter startede han en karriere som skønlitterær forfatter. Har foreløbigt udgivet fire romaner og en novellesamling.