brug for søgemaskineoptimering og som domænenavne. Også på de sociale medier som Facebook, Twitter og YouTube findes der talrige eksempler på, at andres varemærker er brugt som en form for kendetegn. Senest har brugen af andres varemærker som apps til smartphones givet anledning til konflikter, og der ikke er grund til at tro andet end, at udviklingen af de digitale teknologier og af de dermed forbundne digitale medier vil fortsætte med uformindsket styrke, og at der således vil opstå nye måder at bruge varemærker på. Retstillingen omkring brugen af varemærker på internettet kan langt fra siges at være afklaret. For det første giver Domstolens afgørelser i sig selv anledning til en række yderligere spørgsmål. For det andet er det sparsomt med retningslinjer for det både i teorien og i praksis vigtige samspil mellem varemærkelovgivningen og anden lovgivning herunder ikke mindst med den almene konkurrenceret. Hertil kommer, for det tredje, at den voldsomme vækst i handler foretaget over internettet og den forventede vækst i handler foretaget via mobile enheder, har medført, at mulighederne for at anvende andres varemærker i forbindelse med kommercielle aktiviteter på de digitale medier er blevet centrale kommercielle og juridiske problemstillinger for mærkeindehaverne. Bogen giver en grundig retlig analyse af gældende ret inden for hver af de tre centrale varemærkeretlige forgreninger – varemærkelovgivningen, den almene konkurrenceret og reguleringen af domænenavne og skaber en øget klarhed og forudsigelighed i retstilstanden. Når brugen af en andens varemærke er omfattet af flere af de retlige forgreninger overlapper grænsefladerne. Bogen identificerer disse grænseflader, og fastlægger hvilke fortolkningsprincipper, der, i situationerne, finder anvendelse.