BrugstyveriEn roman om kærlighedaf Lena Andersson

"Håbet er et skadedyr"

Svenske Lena Andersson skriver ’med krystallinsk klarhed om, hvordan ugengældt kærlighed æder sjæl, fornuft og værdighed’ i denne roman om forfatteren Ester Nilsson, der forelsker sig i en distanceblænder og på det nærmeste går under af selvbedrag og besættelse. Det er både morsomt og dybt ubehageligt at følge Esters følelsesmæssige nedtur og Lena Anderssons guidede tur om på kærlighedens mørke bagside. [Kort referat]

Interesseret i ham

Det nytter ikke meget at være godt begavet, analytisk og fornuftig hvis kærligheden rammer ─ selv det største geni kan forvandles til en komplet idiot i sine følelsers vold. Det må essayisten Ester Nielsen sande, da hun falder pladask for et dumt svin, som på trods af alle advarselslamper bliver en besættelse for hende. ’Naivt håber hun på det bedste og forsøger at fodre sit hjerte med de mest fordelagtige forklaringer på mandens svigt, men grundlæggende har hun gennemskuet forholdets karakter og kunstnerens brister. Det ene udelukker altså ikke det andet: Kærligheden gør ikke blind.’ Dette dobbelte blik på kærlighedens paradoksale væsen gør Lena Anderssons roman til en forfriskende og intellektuelt stimulerende fornøjelse – ’meget morsom, præcis og skarpt registrerende.’ [Kort referat]

Det grusomme håb

’Kærlighed gør blind, siger man,’ og blind bliver den unge digter og forfatter Ester Nilsson da hun forelsker sig i kunstneren Hugo Rask. Så blind, at man som læser næsten må holde sig for øjnene for de pinlige situationer hun udsætter sig selv for som den mindst elskede i forholdet. En pointe i romanen ’er den nærmest løgstrupske, at vi er i hinandens varetægt, og at det stiller særlige etiske krav til, hvordan man opfører sig over for hinanden.’ Den rammer Lena Anderson elegant og interessant i sin intellektuelle, men langt fra kuldslåede anti-kærlighedsroman. [Kort referat]

At snyde øjet

Forfatteren Ester Nilsson ’udsætter sig selv for et langvarigt selvbedrag,’ da hun forelsker sig i fiduskunstneren Hugo Rask. ’En roman om kærlighed’ hedder undertitlen, men man skal nok lægge mere vægt på titlen, der med sin undertone af juridisk spilfægteri peger på, at ’Lena Anderssons roman er mere optaget af afstanden mellem ordene og ideerne på den ene side og så den virkelighed, vi som små og selvoptagede mennesker har det med at byde hinanden.’ Både Ester og Hugo er møgirriterende mennesker, men romanen er en komedie med en ’kras undertone.’ [Kort referat]

Hvad jeg ved om kærlighed - og selvbedrag

Der er megen ’ubarmhjertig komik og skarp indsigt’ i svenske Lena Anderssons skildring af kærlighedens selvbedrag. Digteren Ester Nilsson falder hårdt for billedkunstneren Hugo Rask, men han er i bund og grund ligeglad med hende. Den banale sandhed nægter Ester imidlertid at erkende, og det medfører en monumentale mangel på selvindsigt, som Lena Andersson i sin roman skildrer med ødelæggende præcision. Hvis man har været bare i nærheden af et forhold med ulige udmålt kærlighed, så er der hjælp og genkendelse at hente i denne ’egensindige og fine roman.’ [Kort referat]