Brun mands byrdeaf Hassan Preisler

Sambo blegner med stil

Pakistansk-danske 'Hassan Preisler skriver knivskarpt hvirvlende SKIDEGODT' i denne uimodståelige debutroman om at være 'en succesfuld præmieperker.' Man vil ikke gå helt galt i byen ved at sammenligne med Dan Turèll og kalde Brun mands byrde for 10'ernes <a href='/titler/vangede-billeder-dan-turell'>Vangede billeder</a>. Tekstens utallige og'er har de to forfattere til fælles sammen med en iver efter at konstruere og dekonstruere deres egen identitet i sproget. En kronologisk handling er der ikke meget af i Hassan Preslers roman, men derimod et hulter til bulter af episoder om besværet ved at være brun og 'highlights fra Hassan-jegets personlige historie rundt på kloden.' Det er en forbandet suveræn debutroman og Hassan Presler er 'en ny, stærk, danskskrivende forfatter.' [Kort referat]

Premieperker udstiller eliten

Som skuespiller og foredragsholder med dansk-pakistanske rødder har Hassan Preisler i mange år haft sin faste gang på seminarer, konferencer og workshops om den mislykkede integration i Danmark. Nu har han fået nok af at være en del af en godhedselite, der malker systemet for penge uden selv at have noget i klemme. Det lyder som kronikstof, men Preisler skriver så snerrende og forrygende, at han efterlader sin læser stakåndet og overvældet. Anmelderen tipper bogen til at være årets bedste roman, når vi når slutningen af 2013. [Kort referat]

Sambo sparker igen

Det vil der utvivlsomt være nogle 'integrationssarte sjæle', der kløjes i Hassan Preislers sarkastiske og skønne selvbiografiske debutroman, men 'Brun mands byrde' er i den grad 'en bog, der har manglet i den nationale danske bogreol.' Forfatteren med de pakistanske rødder lægger ud med at være 'lige så omstillingsvillig og forandringsparat, som vi andre danskere forventer af ham,' men undervejs i sin personlige opdagelsesrejse finder han ud af, at han ikke længere hører til nogen steder. Den erkendelse serveres med 'en ærlighed, der næsten går i tæerne, så de krummer sig' og tiltrængte klaps til 'både hvide og brune danskeres selvforståelse med vid, vrede og varme.' [Kort referat]

Hassan gør det stadig godt

Hassan Preisler blander 'selvbiografi og minoritetsdebat, familiehistorie og fiktion, selvbekendelse og rejsebeskrivelse, løgn og tilsnigelser og anekdoter' i denne debatroman om en præmieperkers identitetskrise. Han skælder ud på sig selv og danskernes repressive tolerance med et smittende sprogligt flow i en ofte forrygende prosastil hvor og'erne hober sig op som hos en nutidig Dan Turèll. Indimellem føles det dog som at blive kværnet af sprog, der aldrig standser, og forfatterens tilbagevendende betragtninger om identitetsløshed er måske ikke så unikke, som han gør dem til, for lider vi ikke alle sammen – hvide, brune og sorte - af 'identitetsforstyrrelser, når vi træder ind i nye sociale rum og i nye globale rum?' [Kort referat]

Pæren er faldet langt fra stammen

Det var Rudyard Kipling, der i 1899 formulerede 'den hvide mands byrde' eller ansvar for at civilisere alle de brune mennesker fra de varme lande. For Hassan Preisler er den brune mands byrde anno 2013 stadig at skulle leve i den hvide verdens forskruede billeder af andre som det Kipling kaldte 'halvt Djævle og halvt Børn.' Den brune mands byrde er at høre til alle steder og ingen steder, og som en vigtig pointe i hans vellykkede debutroman er 'alle beboere af den moderne verden på sin vis en slags fejlfarver og halvperkere, der ikke så meget skal finde hjem som opfinde hjem.' Bogen gør ikke så meget ud af 'de mere overordnede problemstillinger i diskussionerne om indvandring, religion og integration.' I stedet præsenterer den 'én mands fræsende tur gennem sit eget liv, og det er en god tur på grund af Preislers sproglige energi, der skiftevis hober historier op og leverer sjove og træfsikre formuleringer om ham selv og det, han møder undervejs.' [Kort referat]

Livet efter Kipling

Hassan Preislers essayistiske selvbiografiske roman om byrden ved ikke at være hvid i Danmark, er 'hverken en klagesang eller en offerfortælling', men derimod en bog om både brune og hvide stereotyper 'skrevet med stor humor, selvironi og kærlighed.' Stilen er 'hæsblæsende nedslag uden punktummer' – en lidt trættende og monoton form, som forfatteren nok havde vundet ved at bryde. [Kort referat]

Rablende tankestrøm

Det bliver for meget af det gode med al den Samuel Beckett-agtige 'stream of consciousness' i Hassan Preislers rablende roman om at være splittet mellem den danske og den pakistanske kultur. Der er ærlige og genkendelige passager, men teksten er for 'ustruktureret og mangler en afgørende varme, der kan favne sin læser.' [Kort referat]

BRUN MANDS BYRDE

Udadtil er han en succes. Han hedder Hassan, men han bor på Østerbro med sine danske designklassikere og er integrationens kæledægge. Han er så dansk, man kan være, når nu ens far er fra Pakistan, og ens hud er farvet. Han gør alt, hvad han kan for at leve op til omgivelsernes forventninger. Som da han er på Sejerø med sin familie og forsøger at bekæmpe de mistænksomme blikke med store mængder bacon og øl. Hassan er splittet og hans liv er baseret på roller. Bogen viser, hvor hult det runger i denne ’integrationssucces’, og hvordan omverdenen ikke kan rumme hans rodløshed eller har forståelse for hans stræben efter accept. [Kort uddrag]