ved at sammenholde antikkens tænkning med nutidens.

Siden drengeårenes ferie på Mols, har havet stået som noget dragende og magisk. På nogle timer kan det skifte fra magsvejr til storm.

Den store overraskelse kom, da jeg så Vesterhavet for første gang. Det er et hav af format! Den voldsomme brænding, de sagn der knytter sig til skibsforlis og strandinger, alt dette er en del af vores historie.

”Jeg er her, fordi jeg skal lære stormen at kende. Stormen, som stråler over de jyders land”, skrev Frank Jæger i et digt om Esbjerg.

Naturen i Vadehavet er anderledes, end den vi kender fra resten af landet. Det store udsyn, det altid skiftende lys, de mange farvestemninger hvor lyset spejler sig i havet.

Man kommer til at tænke på Hellas i antikken og det lys som Otto Gelsted var så betaget af: ”Brusende blåt går havet, og blåt er det blæsende Rum!”

Det er kernen i Gelsteds livssyn og hans appel til klarhed og fornuft. Det er de samme tanker som gennemsyrer Brusende blåt går havet – en bibliografi.

Anden del af bogen er en videreførelse af tidligere bibliografier. Denne udgave er ført ajour til og med første halvdel af 2017. Bibliografien er et indblik i min arbejdsmetode, og dens teoretiske fundament – den videnskabelige socialisme.

Forsidebilledet en akvarel forfatteren har malet, inspireret af Otto Gelsted digt Munkene og Homer. Her forekommer verselinjen Brusende blåt går havet.