”Hmm,” brummede Kalle, mens tandbørsten fløj rundt i munden på ham, som om den var bange for tænder.  

”Man skal børste sådan her, Kalle, man skal,” sagde Lærke, mens hun cirklede tandbørsten forsigtigt rundt på tænderne. Kalle stoppede op og kikkede på hende. Så efterlignede han hende, mens de hele tiden skelede til hinanden, begge for at sikre sig, at han gjorde det rigtigt. Efter at have puttet dynen omkring Lærke lagde han sig på siden i dobbeltsengen, støttede sit hoved under armen og kikkede på hende, som var hun den eneste, han havde tilbage i livet. Hun lå der i sin seng, stirrede på ham med sine store blå øjne, så indtagende, at han næsten smeltede, mens hun krammede sin bamse og ventede på det, der måtte komme. Hun var virkelig en køn pige. Ligesom sin mor.