Spar op til
164 kr.
+ Læs mere
Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Burgundia" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Bornholm som verdens navle
Hans Henrik Møller evner med sin sans for det groteske særpræg at sætte en slags mytologisk aura omkring disse øboer, hvis levned går fra omkring 1872 frem til 1958, da en coaster ved navn ”Burgundia”, latinsk for Bornholm, på mystisk vis forliser uden spor. Det er små historier og kuriosa, og Møllers finurlige skrivestil og kærlighed til øen smitter af på læseren. [Kort referat]
Bornholm, Bornholm, Bornholm
Forfatteren Hans Henrik Møller har skrevet øens historie fra skabelsen frem til i dag. Ikke som en geologisk eller antropologisk fagbog, men som en landskabsanatomi i romanform. En roman, der går over stok og sten i en magisk realistisk, ironisk fortællestil. Han formår også at skrive faktuelle begivenheder ind i et sprog, der nagler læseren til handlingen, også - og især - når den forekommer allermest utroværdig. [Kort referat]
Øen under himlen
Bogen giver på omslaget ellers ikke et særlig godt indtryk fra sig men den viser sig at rumme et fantastisk vellykket projekt, nemlig at skildre Bornholm fra fortid til nutid med et væld af mytiske fortællinger samt encyklopædiske afsnit der flettet sammen med forfatterens egen slægtskrønike danner et imponerende portræt af øen under himlen. [Kort referat]
Øen midt i verden
Med afsæt i et skibsforlis fortælles to slægtshistorier og øens historie fra urtid til nutid i denne hjemstavnsroman om Bornholm. Forfatterens frit fabulerende stil står indimellem i vejen for plottets afvikling, og personskildringen kunne være fyldigere, men det er underholdende. [Kort referat]
Rundt om Bornholm på lidt for omstændelig vis
Hans Henrik Møllers stort anlagte roman imponerer med sin viden, men er langtfra noget fuldkomment mesterværk. Vi kommer hele vejen rundt om Bornholm, men der savnes en mere fintfølende psykologi og en dybere refleksion over de mellemmenneskelige forhold. Det specifikke i romanen bliver ikke tilstrækkelig alment og det almene ikke tilstrækkelig individuelt. [Kort referat]