omfordeling fra de fattige til de rige.

Set fra oven styres 90% af realøkonomien af (aktie)selskaber, mens banker og fonde organiserer finanskapitalen. Sidstnævnte har siden 1980 fået langt større vægt, og er nu måske lige så vigtig - kvantitativt set - som selskabskapitalen. Set fra denne vinkel går det godt, med højere vækstrater end i EU og Japan.

Set fra neden er USA´s økonomi en barsk historie. Siden 1980 har størstedelen af den amerikanske befolkning fået meget lidt ud af den økonomiske vækst. Den øgede velstand er gået til en ret begrænset gruppe af rige.

På den udenrigsøkonomiske front er det væsentligste tema USA´s store og stigende underskud i samhandlen med omverdenen. Det betyder, at kineserne, japanerne og vi europæere gavmildt finansierer omkring 7% af USA´s forbrug og investeringer, herunder Irak-krigen. Hvordan er det muligt? Svaret er dollarens rolle som global supervaluta. Denne særstatus betyder, at USA kan betale en del af sin import med papir snarere end med eksportvarer. Bogen forsøger i menneskesprog at forklare, hvordan det fungerer. Og de forskellige trusler mod dette finansielle hegemoni diskuteres.

Anders Lundkvist, uddannet cand.scient.pol., er ekstern lektor i politisk økonomi ved Aalborg Universitet. Har tidligere udgivet bl.a. Kritik af Privatarbejdet, 1. Del, 1981; De usynlige Hænder, 1995; De riges Samfund, 2001; og Hoveder og Høveder. En demokratisk kritik af det private samfund, 3 bind, 2004.