og Bådeværft i 1949 at omdanne værftet til en karrosserifabrik.

  Virksomheden tog navneforandring til A/S Smith, Mygind og Hüttemeier, Svendborg, og straks fra begyndelsen satsede virksomheden på industriel fremstilling af karrosserier i større serier ved brug af nye metoder og materialer.

  Satsningen lykkedes kun delvist, men i mange år kørte passagererne i provinsens største byer (f.eks. Aarhus, Aalborg og Odense)i busser, der var fremstillet i Svendborg, ligesom passagererne på DSB’s busruter i hovedstadens periferi også gjorde det. Konkurrencen mellem de dengang mange danske karrosserifabrikker var hård, og trods moderne produktionsmetoder kunne Nordisk Karosserifabrik - som var navnet siden 1956 - ikke stå distancen, og i 1969 lukkede virksomheden.

 I fabrikkens knap 20 årige levetid fremstillede den karrosserier til ca. 400 busser, hvortil kom andre specialkarrosserier. Bogens illustrationer giver et godt indblik i såvel fabrikkens alsidighed som i karrosserityperne.