Begrebet bygder kan have mange forskellige betydninger. Her anvendes det som udtryk for forskelle i landskabet og dets udnyttelse. Det var temaet for et symposium i november 2003, hvor en række forskere fra forskellige discipliner var samlet for at præsentere deres bud på forskellige tilgange til begrebet.

Anledningen var, at der igen er kommet fokus på inddelinger af landskabet med forskellige nye forskningsbidrag. Det danske agrare landskab var i centrum, malet med en bred kronologisk pensel lige fra jernalderen til nutiden. Indlæggene affødte mange spændende diskussioner, og forhåbentlig kan indlæggene i bogform også inspirere andre til at vurdere og bruge forskellige tilgange til en rumlig dimension i arbejdet med det historiske landskab. Vigtigt er at fremlægge præmisserne for de kriterier man stiller op for forskellighed og for at henregne elementer til den samme kategori, den samme bygd. På den måde kan man også diskutere, hvilke faktorer der betinger forskellene. En række af disse faktorer er der taget fokuseret på i adskillige indlæg, lige fra landbruget selv over godsejerindflydelse, markedets og købstædernes rolle samt kystens betydning. Det er næppe muligt eller ønskeligt at nå til enighed om én definition af bygder, men kan man klart fremlægge præmisserne herfor, er man nået langt, uanset om man er historiker, etnolog eller arkæolog, og grundlaget for dialog er til stede.