som også delvis bliver en del af Cahun-pseudonymet. Kristina Stoltz roman skildrer frit meddigtende og legesygt Cahuns tilværelse som kunster og modstandskvinde op til og under Anden Verdenskrig. Læserne præsenteres for et levende drama, hvor kærlighed, livseksperiment, identitet og politisk modstand indgår i en forunderlig skæbnefortælling – med djævelen og forfatteren selv mellem linjerne.

Kristina Stoltz er helt sin egen og fornyer sig fra bog til bog, men skriver sig ofte ind i en international litterær tendens: det autobiografiske i Som om, den politisk engagerede behandling af flygtninges vilkår i Æsel, det grænsesøgende erotiske i Et kød og aktuelt det ”eksobiografiske”, den fiktive behandling af en historisk skikkelse, i romanen Cahun. Kristina Stoltz når i disse år nye kunstneriske højder. Hun kan sammenlignes med Christina Hesselholdt, Merete Pryds Helle og en Josefine Klougart, som i kraft af kunstnerisk kvalitet og integritet høster anerkendelse, møder et publikum og får en vis international interesse.

Pressen skriver: 

»Stoltz styrer showet sikkert… Cahun er ambitiøst altfavnende og vil ikke kun være en historisk roman, men også en historie om krig… den giver et bud på, hvorfor fantasien får kraft, når fascismen gør.«
– Information

»Kristina Stoltz' nye roman handler om den franske avantgardekunstner Claude Cahun (1894-1954), der legede med identitet og køn og var en af de få kvinder i surrealismen og en tidlig queer-figur. Romanen er langt fra traditionelt fortalt… Der er en forløsende selvironi på spil i fortællerens grublerier...«
– Politiken

»»Cahun« er meget andet og mere end endnu et feltstudie i queer-biologien… et mesterværk… mest af alt er »Cahun« et rørende velskrevet, velproportioneret og ambitiøst manifest for fantasien og den fri fabulerens tyngdekraft. Det er gisnen, men Claude Cahun ville næppe have ønsket det anderledes.«
– Berlingske

»At læse " Cahun" er at komme med på en drømmerejse ind i en verden, hvor vi kan være dem, vi gerne vil, og hvor hverdagen og normalitetens evigt kværnende maskine sættes på pause… Kun fantasien bør sætte grænsen, og så bliver der dejligt højt til himlen. Tak for det, Stoltz og Cahun.«
****** – Avisen Danmark