må ha’ ondt i håret. I dag huskes han især for Manden på risten – en vise om den fattige mands glæder på risten foran en restaurant.

Men Carl Alstrup var langtfra selv tilfreds med sin karriere som revystjerne. Han havde intet højere ønske end at blive seriøs skuespiller, fordi han mente, at der skulle være en vis balance mellem det komiske og det tragiske. I begyndelsen af 1920’erne forsøgte han sig som seriøs skuespiller ved at optræde i Shakespeares Othello og Dumas’ Kean, men den hårde kritik førte ham ned i en dyb afgrund. Først efter mange års kamp lykkedes det ham at få sit gennembrud som karakterskuespiller i Den gode soldat Svejk.

Man har ofte sagt, at revygenren er den sværeste af dem alle. For Carl Alstrup var revygenren nok sværest at frigøre sig fra. Denne biografi fortæller, hvordan han gjorde det.