havde haft et stærkt ønske om at give sit folk en historisk arv, som var mindst lige så lang og glorværdig som romernes - de romere, som han havde besejret i 493. Cassiodorus beretter i sit historiske skrift, at hans viden om goternes strålende fortid stammer fra folkets egne gamle sange. Øjensynlig er sangene siden gået tabt, og eftertiden kender dem kun gennem Cassiodorus og senere Jordanes. I Jordanes´ skrift Getica bliver man bekendt med, at goterne engang kæmpede mod de egyptiske faraoner, at de deltog i Den trojanske Krig, at amazonerne var gotiske kvinder, osv. Det gotiske folk var fra sin oprindelse et stort og stolt folk, der havde været frygtet af ven og fjende igennem årtusinder. Disse fantastiske beretninger blev betragtet som helt rimelige, og helt frem til det 19. århundrede tøvede få med at bruge Jordanes som kilde.

Arne Søby Christensen når i sin disputats frem til, at goternes fortid nok var mindre storartet end som så. Århundreders tiltro til Jordanes´ skrift og dets utrolige billede af goternes fortid har bygget på utroværdige kilder, der i sin tid blev opdigtet af Cassiodorus - goternes gamle sange blev aldrig sunget.
Arne Søby Christensen er lektor ved Institut for historie, Københavns Universitet. Han er bl.a. forfatter til Lactantius the Historian: An Analysis of De Mortibus Persecutorum (Museum Tusculanum Press, 1980).