Samlet genudgivelse       Om Jeg æder mig selv om lyng    Jeg æder mig selv som lyng er en digtsamling om farven rød, om grammatik, om venskab, om abort og anatomi. En lang række forskellige tekster danner et krat af slim og pop, kritik og sorg. Centralt står pigen og pigesindet, som bogen både hylder og forsøger at dræbe. I Jeg æder mig selv som lyng er pigen en rolle, der er svært at slippe ud af, det bliver en kamp med pigen som identitet. Artigheden vokser sammen med lysten. Kroppen er svær at forstå. En lyrisk og temperamentsfuld samling om grøn uld og om at løsrive sig fra rollen som ung pige uden at vide, hvad man ellers kan være.    Om Celestine    Det er sommer, og bogens jeg-fortæller besøger Dragsholm slot i Nordvestsjælland og fascineres af den genganger, der angiveligt huserer der, Celestine eller Den Hvide Dame. Hun var en ung adelskvinde, der blev gravid med en staldkarl og som straf muret inde af sine forældre omkring 1550. Kvindens kæreste arbejder i kiosken på Svanemøllen Station, deres forhold er medtaget af træthed og irritation og af hans nat sammen med en anden kvinde. Jeg´et får arbejde på en skole, hvor hun skal bo. Hun fortæller eleverne om sin oldemor Alma, der blev kidnappet eller stjålet af sin far og holdt indespærret og skjult. Eleverne optager og irriterer hende med deres sprøde ukuelige ungdom, som hun selv kun lige har forladt. På skolen begynder det at spøge. Den unge kvinde møder en mystisk kvinde, der regerer i et næsten forladt bibliotek. Og selv spøger hun også, eller sådan opfatter eleverne hendes nattevandringer rundt på gangene som spøgeri. Hun reflekterer over sin barndom som skilsmissebarn, over morens bekymringer og over at bære sit behov for omsorg frem og tilbage mellem to hjem. "Min barndom var en meget lang, utroligt befolket ensomhed." En roman om fællesskab og ensomhed.